Udekørende dækmontør til Næstved - med fokus på landbrugsdæk

Vi er på jagt efter endnu en kollega til vores center i Næstved. Vi søger en Agro-dækmontør, der lægger
vægt på god kundeservice og som kan yde høj kvalitet i udførsel af arbejdet med direkte kontakt til vore Agro kunder.

På centret i Næstved får du en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og højt til loftet og fagligt stærke
kolleger, som alle arbejder hårdt med blik for vores tre værdier: Ærlighed, kundepleje og ekspertise.

Jobbet omfatter dækservice i alle kategorier primært Agro-segmentet (traktorer, dumpere + heavy, lastbiler
mv.) inklusive kørsel med servicevogn tilknyttet døgnservice.

Vi har en uformel og glad omgangstone i vores team, hvor vi behandler hinanden med respekt. Der er altid
plads til spørgsmål og sparring, og vi lægger stor vægt på vores gode sammenhold.

Lidt om dig:

  • Erfaring med montering af landbrugs- og heavydæk er en forudsætning
  • Du kan arbejde selvstændigt på egne opgaver i tæt samarbejde med centret og kunder
  • Du trives med et arbejde, hvor du har stor indflydelse på styring og planlægning af egne opgaver.
  • Du trives med ansvaret for hele processen, fra salg til montering
  • Du er proaktiv og klar til at deltage på lokale dyrskuer og messer
  • Du fungerer som bindeled mellem kunderne og centret i Næstved.
  • Gyldigt kørekort C er et krav - og gerne C + E + truckcertifikat
  • Du er fleksibel, da der i perioder kan forekomme overarbejde, og der kan opstå behov for at veksle mellem andre centre.
  • Gode IT-kundskaber

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores centerleder, Benny Jørgensen, på
60238647 eller cl.naestved@euromaster.com.

Vi indkalder løbende til samtale og lukker annoncen, når vi har fundet vores nye kollega. Du starter efter aftale - gerne hurtigst muligt.

Opslået af

Euromaster Danmark A/S

Arbejdspladsens adresse:

Transportbuen 3
4700 Næstved
Sjælland

Virksomheden tilbyder

Fast

Sådan ansøger du

Ansøg via ansøgningslinket

Hjemmeside:

www.euromaster.dk

Læst i alt:

123 gange

Læses i øjeblikket af:

1