Centerleder til Euromaster Holstebro

Vi søger en motiverende og resultatorienteret centerleder til Euromaster i Holstebro, der er et af vores centre, hvor ledelse sker i tæt kombination med den daglig drift, dialog med kunderne og administration. Med reference til regionschefen får du et stort ansvar i hverdagen, hvor dine initiativer hurtigt bliver synlige, og dine resultater er målbare.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Salg, service og kundekontakt med mange forskellige typer erhvervs- og privatkunder.
  • Ledelse og udvikling af centrets medarbejdere.
  • Planlægning og prioritering af centrets arbejde.
  • Deltagelse i udførelsen af driftsmæssige opgaver på værkstedet
  • Ansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø, som er vigtige ting for Euromaster.
  • Administrative opgaver.
  • Deltagelse i møder med dine centerlederkolleger.
  • Overholdelse af centrets budget.



Faglige kvalifikationer:

  • Du har sandsynligvis ledelseserfaring.
  • Du ved, at din salgs- og serviceindsats er vigtig.
  • Du yder altid den bedste service og har altid fokus på kunden.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til både små og store dæk.
  • Du har IT-kompetencer på et godt brugerniveau.


Personlige kvalifikationer:

  • Du bevarer overblik og ro i travle de perioder.
  • Du har gode samarbejdsevner og er dygtig til at motivere dine medarbejdere.
  • Du er dynamisk og meget fleksibel især omkring vores to højsæsoner (forår/efterår)
  • Du er målrettet og brænder for at skabe gode resultater
  • Du er god til at sikre god kommunikation til og mellem dine medarbejdere


Din baggrund kan være værkfører, værkstedschef, driftsleder eller anden relevant tilgang til et selvstændigt lederjob i auto-/dækbranchen. Det er optimalt, hvis du har kendskab til dæk- og lastvognsbranchen, og hvis du også har beskæftiget dig med service og/eller salg, er det et plus. Du får grundig oplæring og støtte i indkøringsperioden fra dine centerlederkolleger og regionschef.


Ansættelsesforhold
Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring, og mulighed for bonus. Derudover fokuserer vi på din faglige udvikling og tilbyder videreuddannelse.


Om os
Som ny kollega i Euromaster Danmark kommer du til at arbejde med stor frihed og selvstændighed. Vi arbejder konstant på at udvikle hinanden i et positivt miljø, hvor åbenhed, kompetencer og engagement er naturlige principper for vores måde at samarbejde på. Vi har cirka 225 kollegaer fordelt på 32 centre, som alle arbejder ihærdigt på at yde Danmarks bedste service indenfor dæk- og autoservice til både erhverv-, privat- og leasingkunder

 

I Euromaster er det mennesker, engagement og arbejdsglæde som skaber resultater. Det har hidtil gjort os til europamestre i medarbejdertilfredshed, og det er en vigtig forudsætning for vores mål; at have Danmarks mest tilfredse kunder og levere kundeoplevelser, der er en klasse for sig.

 

Derudover er vi 100% ejet af Michelin, mens vi er en del af Euromaster, der er Europas største dæk- og autoservice med afdelinger i 17 lande i Europa, flere end 2400 autoværksteder og 2600 mobile enheder. Derfor kommer du ind i en virksomhed, hvor der er højt til loftet og gode karrieremuligheder.


Ansøgningsfrist:
Vi indkalder til samtaler løbende og stopper processen, når den rigtige kandidat er fundet.

 

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionschef Steffan Meins på 4270 1818.

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Opslået af

Euromaster Danmark A/S

Arbejdspladsens adresse:

Sletten 11
7500 Holstebro

Virksomheden tilbyder

Fast

Fuldtid

Antal stillinger

1

Ansøgningsfrist

15/7-2022

Hjemmeside:

www.euromaster.dk

Læst i alt:

158 gange

Læses i øjeblikket af:

3