Så er vi endelig tilbage efter sommerferie med Lastbil Magasinets faste podcast - og der er nok at tage fat på.
Vejpakken, ny dansk truckerfilm, masser af fusk og nye lastbiler er nogle af de emner, vi tager fat i i denne udsendelse, hvor vi samler op på alt det, der er sket i lastbilbranchen i sommerens løb.
Som altid er der quiz, hvor du kan gætte en dansk by og vinde præmien i næste podcast. Skulderklappet uddeles til sidst i udsendelsen.
I studiet er Lastbil Magasinets redaktion bestående af Ditte Toft Juste, Jakob Bargmann og Rasmus Haargaard. Udsendelsen er produceret af Stine Pilgaard.
Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og sponsoreret af Volvo Trucks.