Hos BESKO tilbyder vi et smart, prisvindende system fra BPW kaldet AirSave.
Det er et system, der kan regulere dæktrykket automatisk. Det er ikke kun relevant for pengepungen, da det kan sænke brændstofforbruget, men det hjælper også med at højne transportsikkerheden.
BPW er førende leverandør af bl.a. aksler til transportbranchen og har videreudviklet dæktrykskontrol på mange punkter. AirSave fra BPW sidder som et rør mellem hjulnavet og dækket. Det aflæser og regulerer dæktrykket så chaufføren altid kører med det optimale dæktryk. På trods af den begrænsede plads, der er til rådighed, kan AirSave førstegangsmonteres sikkert og nemt af opbyggeren.