Rigtig godt nytår – og velkommen til 2023.
Mange mennesker laver et eller flere nytårsforsæt, når de starter et nyt år – men hvad med arbejdspladserne?
Hvad er jeres virksomheds nytårsforsæt?
Et forslag herfra kunne være at arbejde for færre ulykker. Sætte nogle mål. Gennemgå jeres virksomhed med nye øjne,
I Bau transport og engros har vi lavet en vejledning, der hedder ”Risikovurdering” – den kan hjælpe jer med at tage hul på emnet.
En risikovurdering handler i bund og grund om at bruge sin fantasi til at forestille sig, hvilke risici, der er ved et bestemt stykke arbejde. Dernæst at holde risici op mod sandsynligheden for, at det kan ske, og endelig at vurdere, hvad man kan gøre for at forebygge det.
I kan starte med at gennemgå de forskellige arbejdsfunktioner i jeres virksomhed og stille de tre spørgsmål:
- Hvad kan gå galt?
- Hvad gør jeg for, at det ikke går galt?
- Hvad hvis det alligevel går galt?
Hvis I arbejder med dem, vil I opleve, at I kan forebygge ulykker.
Du kan også blive inspireret af vores årshjul, som tager fat i forskellige arbejdsmiljøemner.