Søren Rasmussen & Søn A/S er en gammel virksomhed der fik sin start i 1927 og med tiden har vokset sig stor. De kan i dag tilbyde biler til enhver opgave, med eller uden kran/hejs, godstransport i ind- og udland, blokvogn med forskellige trækkere, der kan tage de store opgaver og alt inden for jordkørsel, sand, ral m.m. Udover kørsel sælger de også forskellig biobrændsel, som kan afhentes eller efter aftale leveres.
Chassis opbygning:
▪ Opbygget på et selvbærende stålchassis
▪ Kongeboltkonstruktion er svær/stabil stålprofil
▪ Aluminiums-hjælperamme for selvbærende konstruktion, for mindre egenvægt og større volumen
Kasse opbygning:
▪ Siderne er 3/2 mm tyk og 600 mm brede aluminiumssider som er fuldsvejst indvendig
▪ Special overkantsprofil med løbeskinne skillevæg
▪ Cargo Floor CF 500 SL-C bundsystem med 8 mm alu. bundbrædder i glat udgave, med CF betjening
▪ Bagdøre i alu.profiler med 2 lukkestænger i stål
▪ Monteret kost- og skovlbeslag og plastværktøjskasse i venstre side foran aksler, 3-trins stige i bag, samt 3 m stige og stopklodser
▪ Med alm. rullepresenning i cremehvid
▪ Zepro 2.000 kg foldelift
▪ Presennings dug i bund af trailer, der ruller ud bagfra
▪ Mandskabslem i venstre side af frontvæggen
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser. 1. og 4. aksel er hævbar, samt er 4. aksel selvstyrende og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg. Desuden har traileren en volumen på 90,6 m3.
Den nye Walking Floor trailer er leveret af
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Søren Rasmussen & Søn
held og lykke med den nye Walking Floor trailer i fremtiden.