Niels Nielsen & Søn ApS blev grundlagt tilbage i 1934 og drives i dag af tredje generation. De arbejder primært med vejgodstransport, på Fyn og tilbyder totalløsninger inden for forskellige former for vejgodstransport som f.eks. kran- og løfteopgaver, transport af maskiner og containere, samt levering af grus og sten. De kører både for private og erhverv, især herunder landbrug med bl.a. korn, græsfrø og roer, samt med grus, jord og sten, men også med bygge- og haveaffald. De har både åbne og lukkede containere i størrelser fra 10 til 30 m3.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning og med trin udvendig på bagklap for nem adgang til tipkasse
▪ Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Sider i 40 mm alu. profiler med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside
▪ Tophængslerne er flyttet 180 mm frem, for at få 10% større åbning ved aflæsning
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne
▪ Sidemarkeringslygter monteret i skåle på tipkasse
▪ Monteret 3 m alu. stige, kost- og skovlbeslag, samt 3-trins stige i bagende under skuffe
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. 1. aksel og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm, dumperventil og bakalarm.
Den nye trailer er leveret af
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Niels Nielsen & Søn ApS
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.