Køge Container Service ApS er fra 1964 og drives i dag af 2. generation, med en vognpark af 10 forvogne, 10 hængere, 1 gummiged og 200 stk diverse containere. Derudover har de også 3-akslet kran/grab- og anhænger, samt 4-akslet biler med kærre. Virksomheden håndterer i dag alle former for affaldskørsel, men tilbyder også kørsel med entreprenør biler, kranvogne med grab og container biler. Udover kørsel har de også salg af materialer som grus, sten, muldjord, maskinudlejning af minigravere, dozer, gummiged og gravemaskiner med/uden fører, samt modtager de også affald.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejset i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Tophængte sider fremstillet i 40 mm alu-profiler, med bundhængsle så de kan klappes ned
▪ To delt bagklap, øverste del fremstillet i 40 mm alu-profiler, nederste del fremstillet i 6 mm Hardox stål og virker som asfaltskuffe ved åbning
▪ Bagklappe er elektromatisk luftbetjent
▪ Front fremstillet i 3 mm 690 stål med 2 stk. udvendige rundstænger som trin, samt 2 stk. indvendige U-profiler som trin
▪ Opstigningstrin i begge sider på trækstang
▪ 4 stk. surringskroge i hver side under ladkant
▪ Pallegaffelhuller i fronten
Kærren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Der er monteret lift på 1. og 3. aksel.
Den nye tipkærre er leveret af
Emil Villadsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Køge Container Service ApS
held og lykke med den nye Kærre i fremtiden.