’Transport Tidende – podcast med gods i’ sætter det lange lys på ’Infrastrukturplan 2035’ – den historisk dyre og brede trafikplan indgået blandt alle Folketingets partier.
Vi kigger nærmere på de største og vigtigste vejprojekter i aftalen. Journalist Lars Myrup Lassen giver et indblik i oplevelsen af selve pressemødet i forbindelse med offentliggørelsen, hvor vi hører finansminister Nicolai Wammen, transportminister Benny Engelbrecht, Hans Kristian Skibby - DF-transportordfører, Niels Flemming Hansen - K-transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen - V-transportordfører og Henning Hyllested - EL kommenterer og svarer på spørgsmål fra Transport Tidende.
Og endelig drøfter vi, hvad det betyder for aftalen, at alle partier som udgangspunkt står bag.
I studiet er Anders Per Gajhede og Lars Myrup Lassen fra Transport Tidende.
’Transport Tidende – podcast med gods i’ er udgivet af Danske Transport Medier.
Lyt med her 👉 https://bit.ly/tt-ep12