Uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane skal forebygges og håndteres. Men det kan være vanskeligt at tage hul på emnet. Alle mennesker er forskellige, og vi har alle forskellige grænser for, hvad vi opfatter som seksuelt krænkende.
I 2019 lancerede Arbejdsmiljørådet sammen med BFA’erne og Arbejdstilsynet kampagnen kampagnen ”Hvor går grænsen”. Den er nu videreudviklet og opdateret, så den indeholder en række konkrete værktøjer, der har til formål at hjælpe ledere og medarbejdere med at sætte fokus på emnerne uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane samt forebygge og håndtere hændelser på arbejdspladsen.
Ved at sætte fokus på problemet og tage samtalen kan vi forebygge fremtidige sager om seksuel chikane.
Den nye kampagne indeholder en række guides til, hvordan din arbejdsplads kan forebygge krænkende adfærd og tage hånd om sagerne, hvis de alligevel skulle dukke op.
Guides:
· Guide til brug af dialogkort
· Guide til at søge viden og sparring
· Guide til den undersøgende samtale
· Guide til at skabe en politik om uønsket seksuel opmærksomhed
· Grib ind værktøj
Du kan læse mere om kampagnen mod seksuel chikane på www.hergaargraensen.dk
Her kan du også finde og downloade materialer og guides, som kan bruges på arbejdspladsen.