Vejgodstransportens rammevilkår i kommunerne er omdrejningspunktet i årets sidste nummer af ITD’s magasin, hvor vi går bag om kåringen af ”Årets Transportkommune”.
Der er fortsat hårdt brug for, at man i kommunerne prioriterer transporterhvervet og arbejder for at sikre optimale forhold for de tunge transporter, som er et afgørende fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt.
Derfor bruger ITD sin årlige måling til at motivere både lokalpolitikere og medarbejdere i de tekniske forvaltninger til at arbejde aktivt for bedre rammer for vejgodstransporten.
I magasinet kan du blandt meget andet også blive klogere på, hvordan transportvirksomheden Rygaard udnytter digitale muligheder til at lette arbejdsgange.
Læs magasinet online her.