2021 går på hæld, og det blev endnu et hæsblæsende år i transportens verden, hvor der var masser af store og små historier at tale om – både de alvorlige, skøre, sjove, triste og fascinerende af slagsen.
Mens julemaden er ved at være fordøjet, og vi varmer op til nytårsaften, så kigger Lastbil Magasinet tilbage på lastbilåret 2021 i denne særlige nytårspodcast.
Vi kommer omkring stort og småt og får også sporet os ind på fem af de mest spektakulære, relevante og tankevækkende historier, vi har talt om i det forgangne år – og sætter lidt ord på, hvorfor lige disse historier er vigtige at tage med sig ud af lastbilåret 2021.
I studiet er Lastbil Magasinets Jakob Bargmann, Ditte Toft Juste og Rasmus Haargaard.
I udsendelsen optræder også indslag med:
Vognmand Henrik Guldager
Marco Kjærsgaard, ejer af truckshoppen KJoF
Jan Nilsson, medejer og formand for Transportlink.dk
Vognmand Flemming Thisgaard
Vognmand Benny Nielsen
Lyt med på https://dansketransportmedier.dk/lastbil-magasinets-podcast/
Lastbil Magasinets podcast er udgivet af Danske Transport Medier og sponsoreret af Volvo Trucks og Euromaster.