Luftfilteret i lastbilen har op til flere vigtige funktioner. Kort sagt er luftfilteret med til at:
• Rense den luft, der bliver suget ind af motoren
• Beskytte motoren mod fremmede partikler
• Sikre, at motoren yder optimalt
Det er derfor afgørende, at luftfilteret i lastbilen virker, hvis motoren skal beskyttes bedst muligt. Og der er ingen tvivl om, at et luftfilter er langt billigere at skifte, end motoren. Et defekt luftfilter kan resultere i et højere brændstofforbrug, så der er god grund til at tjekke luftfilteret i lastbilen med jævne mellemrum, og når behovet opstår at udskifte det med et luftfilter i god kvalitet.