Bækkegaarden fik sin start i 2002, hvor de investerede i deres første lastbil til transport af egen produktion. I dag råder de over 6 lastbiler, samt forskellige containere, der transporter sand/grus, jord, korn/foderstof. Derudover har de også 4 gravemaskiner, traktor med dumper og minilæsser/rendegraver. Udover dette tilbyder de også asfaltkørsel, pallegods kørsel i lukket trailer og udlejning af containere. Ved siden af dette har de et 15.000 m2 stort lagerhotel til udlejning, samt egen opbevaring af maskiner m.m. I samarbejde med anden generation, der er uddannet brolægger og aut. kloakmester, tilbyder de også kranopgaver, nedrivning, brolægning, kloakering, maskintransport, samt modtagelse og sortering af forurenet jord.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
▪ Boltforskydelig træktriangel, 6 x 100 mm og med 57,5 mm trækøje.
▪ Bund fremstillet af 70 mm træplanker og med 5-7 mm ståldørkplade over hjulene
▪ 2 stk. opklappelige støtteben i bagenden til brug under læsning .
▪ 2 stk. hydrauliske sideforskydelige dobbelt opkørselsramper med ilagt 70 mm træplanker.
▪ 6 par 5.000 kg surringsringe monteret i kantskinne
▪ 8 par 10.000 kg surringskroge
▪ Beslag for 300 mm forbredning i hver side
Anhængeren er leveret med 4 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser, samt original SAF-luftaffjedring.
Den nye maskinanhænger er leveret af
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Bækkegaarden ApS
held og lykke med den nye anhænger i fremtiden.